Alle kunstmalere som jeg har mødt har været umådeligt interessante mennesker. Hele tiden i kontakt med deres følelser. Nemme at snakke med og rare at omgås. Indimellem har de selvfølgelig deres skøre ideer. Men det sætter blot kolorit på tilværelsen.
Når man går på gallerier møder man dem tit. De drikker altid hvidvin! Der må være mange dybt alkoholiserede kunstmalere. Men der skal også fantasi til at udtænke alle de former og farver.
Engang stødte jeg på en kunstmaler der dyrkede ekspressionisme. Han var så vidunderligt et menneske. Kæmpestore hænder havde han. Nu var han også 2 meter og 5. men det har ikke noget med sagen at gøre.
Hans store hænder brugte han som pensler og hans malerier var – det vil jeg kalde dem – moderne fingermaling. Men de går som varmt brød. Folk er vilde med dem og giver gerne 50.000 kroner for et maleri.
Det har selvfølgelig også en anderledes historie end hvis det bare var sjasket til med et par hestehårspensler og en lille fin og sirlig hånd. Det er lidt macho, når der står sådan en stor gut med maling på den ene hånd og et glas tør hvidvin i den anden. Trendy må jeg sige og – ja jeg er både lamslået og imporneret.
